50 års jubilæum i Nørresundby Idrætscenter

Nørresundby Idrætscenter fylder 50 år, og det fejrer vi den 1. september med et stort åbent hus! Til dagligt huser vi 11 idrætsforeninger - denne dag er vi gået sammen om at skabe et festligt program, hvor I har mulighed for at prøve en masse sportsgrene og aktiviteter - helt GRATIS!

 

Tidspunkt: Aktivitet:
9.15 GRATIS rundstykker og kaffe
09.00-11.00 Rundeløb, halv- og marathon med FC Løb skydes i gang
09.00-15.30 Svømmeland er åbent
09.00-11.00 Relax-afdelingen er åben for alle (børn er velkomne til saunagus)
9.50-14.50 Saunagus hver time
10.00 Svøm om kap mod de danske mestre fra Aalborg Svømmeklub
10.00-13.00 Gratis aktiviteter i foreningerne
10.00-13.00 Gratis prøvedyk med Aalborg Dykkerskole i Svømmeland (min. 12 år)
10.00-11.00

Aalborg Seniorsport præsenterer badminton,
tæppecurling, rytmik/gymn og volleyball (seniorer)

10.50-11.40 Vandaerobic i 50 meter bassinet med Lone og Cecilie
12.50 De tre bedste spring fra vippen kåres

 

Gratis aktiviteter fra kl. 10.00-13.00

Udover en stor hoppeborg kan vi tilbyde gratis aktiviteter i vores foreningslokaler. Du kan prøve minigolf, tennis, squash, badminton, volleyball, billard, bordtennis, fartmåler, scoredug til håndbold, tæppecurling, boksning i ringen på plethandsker eller på sandsæk og kollegaboldbanen.       

 

Du har desuden mulighed for at prøve Nordjyllands længste svævebane på 220 meter for kun 50 kr. - det koster normalt 800 kr. i opstart + 60 kr. pr. person. Fra morgenstunden kan du løbe rundeløb, halvmarathon og marathon med FC Løb: læs mere om dette og tilmeld dig her ->  http://my5.raceresult.com/95917/ 

 

Aktiviteter i Svømmeland

Også Svømmeland deltager i denne dag, hvor du som voksen kommer ind for kun 50 kr. inklusiv relax. Er du pensionist, koster det 25 kr. og er også inklusiv relax. Børn er velkomne i relax-afdelingen fra kl. 9.00-11.00 og koster ligeledes 25 kr. 

Der vil være saunagus kl. 9.50, 10.50, 11.50, 12.50, 13.50 og 14.50, og børn er velkomne til de to første saunagus.

 

Udover almindelig banesvømning, vippespring, forhindringsbane samt rutsjebanekørsel, så kan du også prøve vandaerobic. Dette foregår i det store 50 meter bassin i den lave ende kl. 10.50 og varer 50 minutter. Det koster ikke ekstra at være med på holdet og alle kan være med, både børn, voksne og pensionister.

 

Kl. 12.50 kårer vi de tre bedste spring fra 1-meter og 3-meter vippen og hele dagen vil det være muligt at køre om kap i rutsjebanen, hvor vi til slut giver en billet til dagens hurtigste. Vil man forsøge at slå rekorden, hiver man blot fat i en livredder, som så holder øje med, at reglerne overholdes, og at tiden passer.

 

Gode tilbud i Café NIC'e

Uanset om I har benyttet Svømmeland eller prøvet nogle af de gratis aktiviteter, så har I mulighed for at købe lækkert mad i Café NIC'e, som ligger 20 skridt fra hovedindgangen til centret.

Burger, sandwich og salater: 50 kr.

Lasagne, salat og saftevand/vand (buffet på vådsiden i Svømmeland): 50 kr. (børn under 3 år er gratis)

Fritter: 25 kr.

3 pølsehorn: 25 kr.

Valgfri kaffe/te og kage: 25 kr.

 

Vi håber, at I har lyst til at komme forbi til en masse aktiviteter!