Nørresundby Idrætscenter er et komplet idrætsanlæg, som repræsenterer de fleste sportsgrene.
Centeret består af to idrætshaller, stor Svømmehal med 50 m. bassin, to indendørs tennisbaner, fire squashbaner, boksetræningslokale, mindre fitnesscenter, udendørs boldbaner med 11 og 7 mands fodbold, ude-bandebane, beachvolley, minigolf, samt et kursus- og træningscenter med plads til 120 overnattende gæster.
Området omkring centeret er naturskønt og med spændende vandre- og løbestier. Derudover er der ikke langt til mountainbikerute og bowlingcenter.