Familiedage uge 8

Vi inviterer til fede Familiedage i Svømmeland i vinterferien. Fra mandag til fredag kl. 9-14 vil alle faciliteter og afdelinger i Svømmeland være åbne for hele familien. Det betyder, at børn i alle aldre er velkomne i bl.a. Relax-afdelingen, som normalt kun er for 18+.

Her kan I opleve fire forskellige saunaer, dampbad, koldtvandskar, udendørs spabad og varmvandsbassin. Derudover kan I prøve familiesaunagus i vores panoramasauna kl. 11 og kl. 13.

Resten af Svømmeland er selvfølgelig også åben som normalt, hvor I kan køre om kap i vores vandrutsjebane med tidtagning og fede lyseffekter, hoppe fra vipper, lege i familiebassinet, plaske i småbørnsbassinet, dyste på forhindringsbanen eller klatre på vores store oppustelige løve.