Øl- og sodavandsarmbånd

Er du træt af at rende rundt med dit dankort i lommen eller våde pengesedler? Så er der heldigvis godt nyt!

Vi har købt tynde røde armbånd, som kan købes i kassen til 25 kr. og derfor har en værdi af en øl, sodavand eller alternativt vand. 

Bliver du tørstig, kan du blot aflevere båndet til en livredder, som så kan ombyttes til en kold øl eller sodavand fra vores køleskab i Relax-afdelingen. Alternativt kan du også få en vand, dog kan de købes til 17 kr. i kassen eller caféen.

Det er muligt at købe flere armbånd ad gangen - får I dem ikke brugt, kan I blot tage dem med hjem og gemme til en anden god gang.