Nørresundby Idrætscenter byder på mulighed for overnatning. Vi har 30 værelser, alle med bad/toilet, tv, samt gratis WIFI. Centeret ligger kun 20 min. gang fra Aalborg centrum og har busafgang ved centeret direkte til centrum af Aalborg. Som overnattende gæst er der desuden rabat på adgang til svømmehal og wellness.

Er du/I interesseret i at booke overnatning, kan det gøres online her eller på mail til info@nsbic.dk.

Pris på overnatning pr. døgn, inkl. sengetøj og håndklæder

Værelse: Pris inkl. afbestilling Pris eks. afbestilling Pris pr. gæst inkl. afb.
Enkeltværelse 415,- 395,- (pr. gæst kr. 415,-)
Dobbeltværelse 635,- 595,- (pr. gæst kr. 317,50)
3 pers. på ét værelse 855,- 795,- (pr. gæst kr. 285,-)
4 pers. på ét værelse 975,- 895,- (pr. gæst kr. 243,75)
Morgenmad + 60,- +60  

Morgenmad:
Børn 0 – 3 år: uden beregning

Børn 4 – 7 år: 50 % rabat

 

Træningsophold for sportsgrupper

Nørresundby Idrætscenter har mere end 30 års erfaring med træningsophold af sportsgrupper. Vi kan håndtere grupper op til 120 overnattende gæster. Vi har årligt mere end 150 grupper indkvarteret, Hvoraf mange er elitehold fra hele Europa. Det rækker lige fra fodbold, håndbold, atletik, svømning til badminton og meget mere. For pris og ledighed - send en mail til dl@nsbic.dk.
 

Se og download brochure for træningsophold for fodboldhold, håndboldhold, svømmehold og andre.
 

 

Gæsterne bliver alle indkvarteret i 2-3-4 sengs rum, alle med bad/toilet, tv og trådløs internet. Der er mulighed for enkeltværelser til ledere. Vi har eget køkken, som kræser for gæsterne. Vi ved, hvad sportsudøverne har brug for og kan i samarbejde med gruppen lave specielle ønsker til menu m.m.

Alle faciliteter foregår på eller ved centeret. Og faciliteterne består af følgende:

  • 2 idrætshaller med det rigtige underlag, her er der mulighed for håndbold, indefodbold, floorball, basket, volley, tennis, badminton og gymnastik. Der er musikanlæg tilknyttet begge haller.
  • Svømmehal som indeholder 50 m. bassin, stor børneafdeling, samt et fantastisk wellnessområde med flere saunaer til personer over 18 år.
  • Motionscenter i forbindelse med svømmehallen, samt styrkecenter til svømmerne.
  • Tennishal med 2 baner, 4 Squashbaner, samt græsbaner til fodbold. Kunstgræs baner på AAB træningskompleks ca. 7 min. kørsel herfra.

 

Vi mestrer at matche kampe i håndbold og fodbold, således at alle får det optimale ud af opholdet. Nørresundby Idrætscenter råder over dygtige medarbejdere som har den nødvendige kompetence inden for de nævnte sportsgrene.