Restaurant Solsiden har de perfekte rammer til jeres konfirmation. Vores lokaler har en dejlig udsigt og der er rig mulighed for gåture hvis der trænges til frisk luft. Restaurantens køkkenpersonale har mange års erfaring med både større og mindre arrangementer, og de vil gøre deres til, at du får en god dag sammen med dine gæster.
I huset findes der rig mulighed for aktiviteter, herunder bordtennis og bordfodbold som du og dine gæster er velkomne til at benytte. Der er også udendørs fodboldbaner som må benyttes, hvis de ikke bliver brugt af vores foreninger på selve dagen.
Vi har en beliggenhed i Nørresundby, blot få minutters kørsel fra Aalborg Centrum. Vi tager imod gæster fra hele Nordjylland samt resten af landet. Der er fri parkering lige ved centeret.