Gusaften med foreningen Saunagus Danmark anno 2018

På tirsdag den 24. kommer foreningen Saunagus Danmark anno 2018 forbi med flere rigtigt dygtige gusmestre. Flemming Nielsen (Dansk mester i klassisk gus), Jeppe Maarbjerg (bronzevinder showgus), Rasmus Bæk Thomsen, Diana Mauersberger og Jan H. Nøhr giver en masse gæstegus, og viser blandt andet deres DM gus frem.

Relax er denne dag lukket fra klokken 17.00, hvorfra man kun kan komme ind med billet til gusaftenen. Der er kun 100 billetter og de koster 130,- stykket. Billetter kan bestilles på info@nsbic.dk eller i en besked på Facebook.

​Vi glæder os til endnu et spændende besøg af nogle dygtige gusmestre​

Kristi himmelfarts dag

Husk, at vores åbningstider torsdag den 26. er weekendåbningstider, grundet Kristi himmelfartsdag.

Regler og afvaskning​

1. Al benyttelse af Svømmeland sker på gæsternes eget ansvar. Vær opmærksom på at vores gangarealer kan være glatte både inde og ude.

​2. Svømmeland påtager sig intet ansvar for beklædningsgenstande, værdigenstande, rede penge eller andre effekter, der efterlades i lokaler eller aflåste skabe.

3. Omhyggelig afvaskning i Svømmeland med sæbe og uden badetøj er en betingelse for badning. Hvis ikke håret vaskes skal der benyttes badehætte. Normalt rent badetøj skal benyttes. Make-up og smykker er ikke tilladt. Efter toiletbesøg skal der igen foretages afvaskning uden badetøj.

4. Det er kun tilladt at fotografere børn med forældrenes accept eller voksne hvis de har accepteret det.

5. Direkte forurening ved spytning, næsepudsning, urinering og lign. må ikke finde sted.

6. Gæsterne skal kunne svømme 200 meter uden hjælpemidler, for at få lov til at svømme i den dybe ende af 50 m bassinet og springe fra vipperne.

7. Udspring fra vipperne skal ske under den største forsigtighed. Der må kun være en person på vippen ad gangen, og der må max. foretages 3 afsæt på vippen. Det er ikke tilladt at svømme under vipperne, når de er åbne.

8. Det er ikke tilladt at skubbe hinanden i bassinerne eller holde hinanden under vandet. Alt løb i Svømmeland er forbudt. Fridykning kun tilladt i bevægelse.

9. Det er ikke tilladt at komme vand på saunaerne. Ved saunabesøg skal man sidde på håndklæde.

10. Børn under 10 år har kun adgang ifølge med voksne (min 18 år), børnene skal holdes under opsyn af den voksne.

11. Det er forbudt at forurene i Svømmeland. Papir m.v. skal henkastes i affaldskurvene. Flasker, glas, øl, spiritus og mad må ikke medbringes. Ligeledes er tobaksrygning og snus/tyggetobak ikke tilladt. Husdyr må ikke medtages.

12. Badepersonalets anvisninger og de skrevne regler, for benyttelse af Svømmeland skal efterkommes. Gæster som skønnes påvirket af alkohol, narkotika eller lign kan bortvises. Overtrædelse af ordensreglerne kan medføre bortvisning. Hensynsløs behandling af vipper, rekvisitter, beplantning m.v. medfører erstatningsansvar. Ved bortvisning refunderes billetten ikke!​

Fakta

En person der ikke er afvasket, forurener 200 gange så meget som en afvasket person. 

I tal svarer det til 3 kg. bakterier og skidt pr. uvasket person pr. år.

Personlig hygiejne

  • For at hjælpe med til at mindske kemikalieforbruget i badevandet i bassinerne er en god personlige hygiejne inden svømmebassinerne benyttes, en medvirkende faktor til at forbruget minimeres og vandkvaliteten bevares.
  • Kroppen producerer konstant bakterier og derfor er afvaskningen - lige inden bassinet benyttes - påkrævet.
  • Hudfedt, hår, urin, afføring og sved er medvirkende til, at der bruges mere chlor i vandet, dette kan afhjælpes med en grundig afvaskning - med særlig opmærksomhed på hår, armhuler og skridt - inden svømmebassinerne benyttes. Derfor er en ny afvaskning også nødvendig efter toiletbesøg og solbadning.
  • Derudover kan gæsterne selv hjælpe til med, at der kun bruges rent badetøj i svømmehallen og at solcreme og ansigtsmakeup fjernes inden badet.
  • Personer med langt hår, bedes skylle håret ekstra grundigt inden brug af anlæggene. En person med tørt løsthængende hår taber ca. 90 hår pr. dag.
  • Børn over 7-år forventes at bruge eget køns omklædning - alternativt kan familie- eller handicapomklædning benyttes.

Vandkvalitet

  • ​Indholdet af bundet og frit chlor i vandet måles 3 gange om dagen og samtidig måles også vandets Ph-værdi.
  • Måleværdierne for bundet og frit chlor har fra miljøstyrelsen en maksimumværdi - overskrides disse - skal bassinet lukkes og kan først åbnes, når chlormålingerne igen er indenfor de tilladte grænser.

Rengøring af anlægget

  • ​Rengøring af svømmehal, baderum, sauna, toiletter mm. kan kun ske udenfor åbningstiden, dette gøres en gang dagligt. Derudover er der dagen igennem rengøring i omklædningsafsnittene og på toiletterne. - ligesom der spules i baderummene og svømmehallen efter behov.
  • Hver morgen - inden der åbnes - bundsuges bassinerne, det vil sige, at bunden i bassinet rengøres.​

Har du spørgsmål?

Udfyld nedenstående formular og vi vil vende retur hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Følg med på Facebook

Følg med i spændende nyheder fra Nørresundby Idrætscenter på Facebook

Kontakt idrætscentret

DEN SELVEJENDE INSTITUTION NØRRESUNDBY IDRÆTSCENTER

CVR: 32189512

Lerumbakken 11

9400 Nørresundby

Tlf.: 98 17 43 66

E-mail: info@nsbic.dk

banner_groen_411x490

Spørgsmål til idrætscentret?

Såfremt du har spørgsmål, kan du rette henvendelse via formularen nedenfor.​

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt