Skal sportsholdet på tur? Hos Nørresundby Idrætscenter byder vi på træningsophold med overnatning. Vi har 29 værelser – alle med bad/toilet, TV og gratis Wi-Fi. Som overnattende gæst er der rabat på adgang til svømmehal/motionscenter og wellness.
Vi holder til i Nørresundby, som er kun 30 minutters gang fra Aalborg Centrum. Vi er tæt på centrum, offentlig transport og lufthavn. Vi rummer mange overnattende gæster på træningsophold fra Nordjylland, men alle sportsgrupper er naturligvis velkommen, uanset hvor i landet I kommer fra.
Vi tilbyder træningsophold for sportsgrupper
Her hos Nørresundby Idrætscenter har vi mere end 30 års erfaring med træningsophold for sportsgrupper. Vi har årligt mere end 150 sportsgrupper indkvarteret i centeret, hvoraf mange af dem er elitehold fra hele Europa. Det er blandt andet atleter indenfor fodbold, håndbold, atletik, svømning, badminton og mange andre sportsgrene.
Vi mestrer at matche de forskellige kampe i både håndbold og fodbold således, at alle får det optimale ud af jeres ophold hos os. Med vores mange års erfaring og vores professionelle medarbejdere sørger vi for, at have de rigtige og nødvendige kompetencer indenfor de enkelte sportsgrene.
Ved alle træningsophold bliver vores gæster indkvarteret på værelset med 2-4 senge. Der er mulighed for enkeltværelser til trænere og ledere. Dertil har vi et enkelt rum med mulighed for 10 sovepladser på ét værelse.